Under bryllupsfotograferingen begyndte min hest pludselig at vrinske højt direkte mod min forlovede, og få sekunder senere… bed den ham! I starten troede jeg, at dyret bare blev forskrækket over blitzlyset fra kameraet eller gæsternes høje latter, men så opdagede jeg dette…

Under bryllupsfotograferingen begyndte min hest pludselig at vrinske højt direkte mod min forlovede, og få sekunder senere… bed den ham! I starten troede jeg, at dyret bare blev forskrækket over blitzlyset fra kameraet eller gæsternes høje latter, men så opdagede jeg dette… 😨😲

Hele morgenen var jeg lykkelig, for jeg havde drømt om, at min elskede ven — min hest — skulle være med på vores bryllupsbilleder. Hun var god, lydig og kærlig, og jeg stolede på hende som på ingen anden. Denne hest havde min afdøde far engang givet mig, så hun havde en særlig betydning for mig.

Min forlovede havde intet imod ideen; tværtimod sagde han, at billeder med hesten ville være meget originale og romantiske. Alt gik perfekt: en mild brise, morgensolen, fotografen gav instruktioner. Men så snart vi nærmede os hegnet og stod ved siden af hesten, begyndte hun pludselig at vrinske højt, stampe, ryste på hovedet og endda skubbe min forlovede med mulen i brystet.

Jeg forsøgte at berolige hende, klappede hende på halsen og hviskede venlige ord, men pludselig sænkede hun hovedet brat og bed ham smertefuldt i skulderen. Min forlovede skreg, trak sig tilbage og råbte af smerte:

—Din hest er gal! Ring efter en læge!

Jeg var chokeret og forstod ikke, hvad der var kommet over hende. Hesten, som jeg har kendt siden barndommen, havde aldrig skadet nogen. Men efter få minutter indså jeg, at hun slet ikke var gal.

Senere fandt jeg den sande årsag til hendes mærkelige opførsel og blev rædselsslagen 😱😱 Fortsættelse i første kommentar 👇👇

Da jeg vredt irettesatte dyret, kom vores staldmand hen til mig. Han sagde stille, men alvorligt:

—Bliv ikke vred på hende… Hun så bare alt og ville ikke stå ved siden af en bedrager.

Jeg blev forvirret:

—Hvad mener du? Hvad så hun?

Så fortalte staldmanden mig, at mens jeg var til konkurrence, var min forlovede flere gange kommet til stalden, og han var ikke alene. Han havde medbragt en anden kvinde, viste hende mine heste, pralede og krammede hende lige foran øjnene på min trofaste hest.

Nu var alt klart. Hun kunne simpelthen ikke tåle at være i nærheden af en, der havde gjort mig ondt.

Brylluppet blev aldrig til noget. Jeg tog hjem, tog kjolen af og krammede min eneste sande ven.