Prinsen samlede 99 maskerede piger fra alle hjørner af kongeriget og svor at gifte sig med den, hvis stemme kunne erobre hans hjerte. Men da den udvalgte tog masken af, frøs hele slottet i rædsel over det, de så 😱
Prinsen havde længe været kendt i hele kongeriget, ikke kun for sin rigdom og titel, men også for sin mærkelige stædighed.
Han var for længst fyldt femogtyve år. Nabokonger og hertuger tilbød ham konstant brude fra de mest adelige familier, men ingen pige kunne erobre hans hjerte.
Nogle var smukke, andre intelligente, og andre kom fra gamle slægter, men hver gang efter mødet smilede prinsen blot høfligt og sagde:
— Nej. Hun er ikke den pige, jeg leder efter.
Hoffolkene begyndte allerede at blive bekymrede.
Kongen blev ældre, og arvingen havde stadig ingen planer om at gifte sig.
En dag under endnu et bal annoncerede prinsen pludselig sin beslutning foran hele hoffet.
— Jeg elsker musik mere end noget andet i verden. Jeg ønsker, at min fremtidige hustru skal kunne synge på en måde, der rører hjertet. Derfor annoncerer jeg en særlig konkurrence.
Gæsterne blev straks stille.
— Om en måned vil piger fra hele kongeriget komme til slottet. Og jeg sværger at gifte mig med den, hvis stemme er smukkere end alle andres.
En mumlen bredte sig straks gennem salen.
Men prinsen løftede hånden og fortsatte:
— For at alt skal være retfærdigt, vil hver deltager optræde med maske. Jeg ønsker ikke at se ansigter eller kjoler. Jeg vil kun lytte til stemmen.
Nyheden spredte sig hurtigt over hele landet.
Arvinger fra rige familier, døtre af grever, prinsesser og døtre af indflydelsesrige købmænd begyndte at ankomme til slottet. Hver eneste drømte om at blive den fremtidige prinsesse.
På den fastsatte dag var den enorme tronsal fyldt med gæster.
Prinsen sad på sin plads på forhøjningen. Foran ham stod scenen.
Én efter én gik piger med identiske masker op på scenen.
Den første sang smukt. Den anden endnu bedre. Den tredje overraskede mange af gæsterne.
Men prinsen lyttede blot roligt og rystede på hovedet.
— Næste.
Sådan fortsatte det i flere timer.
En pige begyndte at græde direkte på scenen efter afslaget. En anden løb ud af salen og skjulte ansigtet med hænderne.
Den tredje kunne ikke holde tårerne tilbage og forlod slottet sammen med sine slægtninge.
Da den otteoghalvfemsindstyvende deltager optrådte, troede mange, at prinsen igen ikke ville vælge nogen.
Men så åbnede dørene sig.
Den sidste pige trådte ind i salen. Hun bar en enkel mørk maske. Ingen juveler. Ingen dyre smykker.
Ingen lagde særlig mærke til hende. Gæsterne begyndte at hviske.
— Hun taber sikkert også.
— De bedste har allerede optrådt.
— Hun har ingen chance.
Pigen gik langsomt op på scenen.
Salen blev stille. Så begyndte musikken at spille. Og pigen begyndte at synge.
Allerede efter de første ord begyndte folk overrasket at se på hinanden.
Hendes stemme var så smuk, at det lød som om det ikke var et menneske, men en eventyrfugl, der sang.
Nogle af gæsterne holdt næsten op med at trække vejret af beundring. Musikerne glemte selv deres egne toner.
Selv vagterne ved dørene lyttede uden at tage øjnene væk. Og for første gang hele dagen lænede prinsen sig frem på sin trone.
Han fjernede ikke blikket fra scenen. For hvert sekund blev hans øjne mere levende.
Da sangen sluttede, blev der fuldstændig stille i salen.
Og så brød høj applaus ud. Folk rejste sig fra deres pladser. Nogle kvinder tørrede tårerne væk.
Prinsen rejste sig langsomt. Han så på pigen i flere sekunder.
Derefter sagde han højt:
— Jeg har truffet mit valg.
Salen blev stille igen.
— Jeg vil gifte mig med dig. Tag masken af.
En spændt hvisken spredte sig gennem slottet. Alle ønskede at se den heldige pige.
Pigen løftede forsigtigt hænderne. Og tog masken af. Da de så, hvad der gemte sig under fløjlsmasken, blev hele slottet og selv prinsen fuldstændig chokerede 😳😱
Fortsættelsen på denne historie kan findes i den første kommentar 👇
I næste øjeblik lød et fælles gisp gennem salen.
Mange af gæsterne stod bogstaveligt talt frosset fast.
Nogle hoffolk kunne ikke tro deres egne øjne. For foran dem stod ikke en greves datter. Ikke arvingen til en rig familie. Ikke en prinsesse.
Foran prinsen stod en almindelig tjenestepige fra slottet.
Den samme pige, som hver dag gjorde korridorerne rene, bragte blomster til værelserne og hjalp i køkkenet.
— Det er umuligt…
— En tjenestepige?
— Hvordan kom hun overhovedet med i konkurrencen?
Folk så chokeret på hinanden.
Pigen sænkede blikket.
Hun forstod, at de når som helst kunne smide hende ud af slottet.
Til sidst spurgte prinsen:
— Er det virkelig dig?
Tjenestepigen nikkede stille.
— Tilgiv mig, Deres Højhed. Jeg vidste, at jeg aldrig ville få lov til at deltage. Derfor besluttede jeg at tage en maske på og bare prøve lykken.
Pigen tog en dyb indånding og tilføjede:
— Jeg har elsket Dem længe. Det er sikkert dumt. Jeg vidste, at jeg ikke havde nogen chance. Men bare én gang ønskede jeg, at De skulle høre min stemme.
Efter disse ord forventede mange prinsens vrede.
Men han smilede pludseligt. Derefter steg han ned fra sin trone. Hele salen fulgte ham i total stilhed.
Prinsen gik hen til tjenestepigen og tog hendes hånd.
— Det er netop derfor, jeg beordrede alle til at bære masker.
Gæsterne så overrasket på hinanden.
— Jeg ønskede ikke at se titler eller rigdom. Jeg ønskede at finde en person, som kunne røre mit hjerte. Og i dag fandt jeg hende.
Pigens læber begyndte at ryste. Tårerne løb ned ad hendes kinder.
Og prinsen vendte sig mod gæsterne og sagde højt:
— Om en måned vil vores bryllup finde sted.
Denne gang eksploderede salen i applaus.
