Min mand og jeg stoppede for at tanke bilen, da en medarbejder på tankstationen kom hen til mig og rakte mig en seddel: “Løb fra ham, sig at du skal på toilettet, og gå…” 😨😨
Vi havde kørt på motorvejen i flere timer. Han var irritabel, talte næsten ikke, og jeg forsøgte at undgå samtale — på det seneste havde han været anderledes.
Da brændstofmåleren nærmede sig nul, standsede vi ved den nærmeste tankstation. Min mand steg ud, og jeg blev siddende i bilen.
Et minut senere kom en medarbejder i blå uniform hen til vinduet og bad mig venligt om at stige ud for at underskrive kvitteringen.
Jeg tog papiret fra hans hænder — og lagde mærke til, at det ikke var en kvittering. På arket stod der kort og tydeligt:
“Løb fra ham. Sig, at du skal på toilettet — og gå. Hurtigt.” 😨
Først troede jeg, det var en dum spøg. Men da jeg så på manden i uniformen, rystede han svagt på hovedet og pegede med blikket på min mand. I det øjeblik forstod jeg, hvad han mente — og i rædsel løb jeg væk fra min mand 🫣😱
Fortsættelse i første kommentar 👇👇
I det øjeblik lagde jeg mærke til, at min mand havde en plet på ærmet, der lignede blod.
Og i bagagerummet, som han lige havde åbnet, var der også røde pletter.
Mit hjerte begyndte at hamre. Jeg fik fremstammet:
— Jeg… går lige på toilettet.
Han nikkede uden at se på mig. Jeg gik mod tankstationens bygning og forsøgte at gå roligt.
Inde ventede den samme medarbejder — med telefonen i hånden.
Han hviskede:
— Vi har allerede ringet til politiet. Gå ikke tilbage til bilen.
Få minutter senere var stationen omringet af politibiler. Min mand blev anholdt ved pumpen, og jeg kunne stadig ikke tro, at det virkelig skete.
Senere kom den samme medarbejder hen til mig og sagde stille:
— For et par dage siden så jeg ham her. Han var sammen med en anden kvinde.
Og så… genkendte jeg hende i nyhederne. Hun var meldt savnet.
Der forstod jeg — den nat ville jeg have haft samme skæbne.
