Krybskytter hængte skovfogeden op på et træ med hovedet nedad og lo, mens de gik: «Hav det sjovt!». Men da mandens skrig nåede ud fra skovens dyb, løb en ulv derhen, og rovdyret gjorde noget, der næsten fik skovfogeden til at besvime 😲😢
Skovfogeden havde allerede set dem på afstand. Fire mænd gik gennem lysningen med rifler og slæbte deres bytte efter sig. Han gik direkte hen til dem og sagde bestemt:
— Stop straks jagten og forlad skoven. Det er et beskyttet område.
De så på hinanden og lo. Den gamle mand var alene, mens de var fire — stærke, frække og sikre på deres straffrihed.
— Du vil betale for dine ord, gamle mand. Den, der kan befale os, er endnu ikke født — sagde en af dem mellem tænderne.
Alt skete hurtigt. De greb ham, kastede ham i sneen og bandt hans hænder og fødder. Han forsøgte at kæmpe sig fri, men kræfterne var ulige.
— Lad os hænge ham på træet som levende lokkemad. I dag får bjørne og ulve en solid middag — foreslog en anden.
De kastede rebet over en tyk gren, løftede ham op ned og strammede knuderne godt. Blodet strømmede straks til hovedet, og synet blev mørkt.
— Hav det godt. I morgen kommer vi tilbage efter dine knogler — sagde de til sidst og gik grinende væk.
Sne faldt i store flager. Skoven blev hurtigt stille. Den gamle mand hang hjælpeløst med hovedet nedad og stive arme. Han forstod, at han ikke selv kunne slippe fri, selv hvis han kæmpede til det sidste.
Han råbte om hjælp, men omkring ham var der kun skov. Pludselig hørtes en raslen i det fjerne.
Han forventede at se mennesker, men mellem træerne dukkede en grå skygge op.
En ulv.
Rovdyret standsede først på afstand og betragtede ham nøje. Derefter tog det et skridt. Endnu et. Sneen knasede stille under dens poter. De ravgule øjne slap ikke manden.
Skovfogeden frøs.
— Så er det slut… — tænkte han. — Min tid er kommet.
Da ulven hylede langt, snørede noget sig sammen indeni den gamle mand.
— Den kalder også sine venner… — tænkte han.
Han tog allerede mentalt afsked med livet, da dyret gjorde noget, der tog vejret fra manden og sendte en kuldegysning ned ad ryggen 🫣😱
Ulven sprang op og greb rebet med tænderne. Den gamle troede, at dyret rev rebet for at komme til ham. Rebet spændtes og knagede. Skovfogeden åbnede øjnene og så, hvordan rovdyret rasende rev i rebet — ikke i ham.
Ved tredje ryk gav knuden efter, rebet sprang, og den gamle mand faldt tungt i sneen. Han lå der og kunne ikke tro, at han var i live. Ulven stod i nærheden, pustede tungt og så roligt på ham, som om den havde genkendt ham.
Så huskede skovfogeden. Sidste vinter havde han patruljeret sit område og fundet en fælde sat af krybskytter. I den kæmpede en ung ulv. Poterne var fanget i jernet, og dyret knurrede og forsøgte at bide.
Den gamle mand kunne være gået videre. Men han dækkede forsigtigt dyret med sin jakke, åbnede fælden og slap det fri i skoven.
Ulven vendte sig dengang også og så længe på ham. Nu gjorde den det samme. Den gamle mand forsøgte at rejse sig. Ulven gik et par skridt tilbage, hylede kort igen og forsvandt langsomt mellem træerne.
