Katten vækkede sin ejer hver nat og jagede hende ud af soveværelset: kvinden troede, at katten havde psykiske problemer, indtil hun tog den til dyrlægen 😢😲
Jeg er dyrlæge og får ofte opkald om natten. Folk er sikre på, at hvis du har en uddannelse, skal du løse alt – fra en hund der nyser til at redde deres liv. Men Anna ringede om dagen. Og der var en sådan træthed i hendes stemme, som om hun ikke havde sovet i flere måneder.
— Hej, er det klinikken? Jeg hedder Anna. Jeg har en tid hos jer. Jeg har et problem med min kat… Hun lader mig ikke sove.
Sætningen “katten lader mig ikke sove” kan betyde hvad som helst. Men i hendes tone var der ikke irritation, men bekymring.
Anna kom pænt klædt, lidt spændt. Hun var omkring femoghalvtreds år, havde en streng frisure og en frakke i samme farve som støvlerne. Hun holdt transportkassen forsigtigt, som om der var porcelæn indeni.
— Det er Luna — sagde hun. — Navnet er smukt, min mand valgte det. Men om natten er hun ikke Luna, men et vækkeur med kløer.
Fra transportkassen så jeg store øjne. En stor grå kat med tæt pels og et roligt blik. Ingen aggression.
— Hvad sker der? — spurgte jeg.
Anna sukkede dybt.
— Hun vækker mig hver nat. Altid omkring klokken tre eller fire om morgenen. Først rører hun forsigtigt min kind med poten. Hvis jeg ikke reagerer, begynder hun at slå hårdere. Hun kan bide mig i hånden. Trække dynen af mig. Indtil jeg står op og går ind i stuen for at sove på sofaen, falder hun ikke til ro. Og så snart jeg går, lægger hun sig på min pude og sover til morgen.
— Hvor længe har det stået på?
— I tre måneder. Først troede jeg, at hendes temperament var blevet dårligere. Så besluttede jeg, at det var mine nerver. Terapeuten sagde, at det var stressrelateret søvnløshed. Jeg fik beroligende medicin. Men det blev ikke bedre.
Luna sad roligt ved siden af sin ejer og tog ikke øjnene fra hende. Jeg undersøgte katten. Hjertet slog regelmæssigt, vejrtrækningen var normal, og vægten var passende. Et helt sundt dyr.
Og i det øjeblik indså jeg med rædsel, at katten ikke havde nogen psykiske problemer, og at det, der skete, var noget meget værre 😢🫣 Fortsættelsen af historien er i den første kommentar 👇👇
— Anna — spurgte jeg —, hvordan har du det, når katten vækker dig?
Hun tænkte lidt.
— Dårligt. Mit hjerte banker meget hurtigt. Jeg har tør mund. Nogle gange føler jeg, at jeg mangler luft. Først tror jeg, at mit blodtryk stiger. Jeg lægger en tablet under tungen og går hen til sofaen. Efter et stykke tid bliver jeg bedre.
— Har nogen sagt, at du snorker?
Hun blev genert.
— En nabo sagde engang, at jeg om natten pludselig bliver stille og derefter trækker vejret kraftigt ind.
Jeg så på katten. Den tog ikke blikket fra Anna.
— Det ser ud til, at Luna ikke vækker dig, fordi hun er ond — sagde jeg. — Måske reagerer hun på det, der sker med dig, mens du sover. Dyr kan mærke, når vejrtrækningen ændrer sig, eller når hjerterytmen bliver mærkelig. For hende er det et alarmsignal.
Anna så på mig, som om jeg havde sagt noget mærkeligt.
— Mener du, at hun redder mig?
— Jeg kan ikke bevise det — svarede jeg. — Men jeg er sikker på, at problemet ikke er katten. Du bør tage blodprøver, kontrollere sukker, hjertet og muligvis vejrtrækningen under søvn. Start med det.
Hun var stille længe og nikkede så.
En uge senere ringede Anna igen. I hendes stemme var der ikke længere den tunge træthed.
— Jeg fik taget prøver — sagde hun. — Jeg har forhøjet blodsukker. Og lægen sendte mig til kardiolog. De fandt problemer med hjertet. De sagde, at der om natten kan opstå vejrtrækningspauser. Jeg blev sendt til videre undersøgelse. Lægen sagde, at det er alvorligt.
Hun tav et øjeblik og tilføjede stille:
— Hvis Luna ikke havde vækket mig… ville jeg stadig have skyllet alt over på nerverne.
Nu er Anna i behandling. Hendes medicin og søvnterapi er blevet justeret. Hun sover bedre. Luna kommer stadig om natten, men lægger sig nu bare ved siden af hende og spinder stille.
