„Jeg går til en ung og smuk kvinde, og du er ikke længere nogen for mig,” erklærede manden ved festbordet og forsøgte at ydmyge sin kone foran alle slægtningene; konens svar knuste alle 😨😱
Viktor var sikker på, at denne aften ville blive starten på hans nye liv.
Han sad ved bordet som en ejer, med et glas i hånden og et selvtilfreds smil. Ved siden af ham sad hans mor og søster. Moderen så på sin søn med stolthed, som om han var en helt, og søsteren tjekkede jævnligt sin telefon og lod som om, det var ligegyldigt, men i virkeligheden fulgte hun hvert eneste af hans bevægelser.
I Viktors lomme lå telefonen. Der var beskeder fra en anden kvinde — ung, dristig, der lovede ham „ægte følelser”. I sine tanker havde han allerede taget afsked med sin kone. Han havde streget hende ud af sit liv.
Konen stod ved vinduet. Hun satte sig ikke.
Lejligheden duftede af and i ovnen og svigermorens tunge parfume. Luften var tæt, klistret, som før et tordenvejr. Konen følte, hvordan alt indeni spændtes, men hendes ansigt forblev roligt. Hun havde længe forstået: denne aften var et skuespil.
Viktor lo højt og teatralsk. Han drak dyr whisky og fortalte den samme historie, som konen havde hørt adskillige gange. Så slog han med håndfladen i bordet og sagde:
—Hvad står du der for? Hæld vin op.
Han blinkede til sin mor. Hun sukkede straks og lod som om, hun havde medlidenhed:
—Stakkels dreng… Hvordan bærer du alt dette alene.
Søsteren fnøs og tog en selfie med bordet i baggrunden.
Viktor rejste sig. Rettede på jakken. Bankede på glasset med gaflen. Alle blev stille.
Han begyndte at tale med en blød, næsten sød stemme. Han fortalte, hvilke gaver han havde købt til sin mor og søster. Han mindede om, hvem der var forsørgeren, hvem der betaler, og hvem der bestemmer.
Så så han på sin kone. Hans blik var koldt. Fremmed.
—Jeg kan ikke mere, — sagde han. — Jeg er træt. Jeg vil søge om skilsmisse.
Han holdt en pause og tilføjede, som om han nød øjeblikket:
—Jeg har en anden. Ung. Levende. Vi rejser snart til Bali. Min familie godkender mit valg. Du er ikke længere nogen for mig.
Stillheden blev øredøvende. Man kunne høre summen fra køleskabet.
—Jeg lader dig få lejligheden, hvis du vil, — sagde Viktor, som om han gjorde en stor tjeneste.
Konen gik stille hen til bordet. Hun hældte sig et glas champagne. Drak og begyndte at tale. Hendes svar ødelagde alle i huset 😱😨
—Fremragende, — sagde hun.
Viktor var endda forvirret. Moderen sukkede lettet.
—Så vil jeg også slippe af med det unødvendige, — fortsatte konen med rolig stemme. — Huset er mit. Bilen er også min.
Hun kiggede direkte på Viktor.
—Og virksomheden, hvis du skulle have glemt det, er også registreret i mit navn. Du skrev selv alt over på mig, så skattemyndighederne ikke kunne blande sig. Kan du huske?
Søsteren løftede brat hovedet. Svigermoren blev bleg.
—Så nu, — fortsatte hun — har du ingenting.
Rummet blev så stille, at man kunne høre urets tikken.
Konen gik hen til døren.
—Og nu, alle ud af mit hus. Lige nu.
—Er du vanvittig?! — råbte Viktor.
Hun åbnede døren på vid gab.
—I har præcis to minutter. Derefter ringer jeg til politiet.
Svigermoren skreg, søsteren begyndte at samle sine ting. Konen tog jakker, frakker, tasker og smed dem ud i gangen.
—Hurtigere. — stemmen var kold. — Her er I ikke længere nogen.
Viktor blev skubbet ud til sidst. Døren smækkede. Låsen klikkede.
