I bussen besluttede en kvinde, at hun kunne gøre, hvad hun ville, og lagde sin beskidte fod direkte på mit armlæn: jeg bad hende flere gange om at fjerne foden, men hun lod bare som om hun sov. Så måtte jeg give hende en lektie, hun aldrig vil glemme 😨
Den dag var især hård.
Jeg sluttede min vagt senere end normalt og følte mig, som om jeg ikke havde sovet i flere dage i træk. Alt, jeg ønskede, var roligt at komme hjem, læne mig tilbage i sædet og bare ikke tænke på noget i mindst en halv time.
Bussen var næsten fuld.
Folk kom hjem fra arbejde, nogle kiggede på deres telefon, nogle småsov, andre stirrede bare stille ud ad vinduet. Jeg satte mig ved gangen og holdt fast i posen med de ting, jeg havde købt på vej hjem.
De første minutter var alt roligt. Men så mærkede jeg, at noget rørte min albue.
Jeg kiggede til siden og så en kvindes fod.
I starten forstod jeg slet ikke, hvad der foregik.
Kvinden, der sad bag mig, strakte sit ben frem og lagde foden direkte på mit armlæn. Hun var endda barfodet, og hendes fod så ud, som om den havde gået hele dagen på støvede gader.
Jeg vendte mig forsigtigt.
Kvinden sad med lukkede øjne og lod som om hun sov dybt.
Jeg tænkte, at hun måske havde strakt benet i søvne ved et uheld.
Så jeg sagde roligt:
— Undskyld, din fod ligger på mit armlæn.
Ingen reaktion. Jeg gentog det højere. Kvinden åbnede et øje en smule, kiggede på mig og lukkede det igen.
Hun flyttede stadig ikke foden. Lugten blev mere og mere tydelig. Folk omkring begyndte at rynke på næsen og se på hinanden. Det blev mere og mere ubehageligt at sidde der. Efter et par minutter vendte jeg mig igen.
— Tag venligst foden væk.
Denne gang sukkede kvinden tungt, som om det var mig, der generede hende.
— Jeg er træt — mumlede hun irriteret. — Hold ud.
Derefter lukkede hun øjnene igen. Jeg ville ikke lave en scene. Hele dagen havde været for hård til skænderier.
Så jeg sad bare stille i nogle minutter.
Men kvinden havde tydeligvis besluttet, at hvis ingen stoppede hende, kunne hun fortsætte.
Efter et stykke tid fjernede hun ikke bare ikke foden, men lagde den endnu mere behageligt og fyldte helt mit armlæn.
Jeg kiggede rundt. Flere passagerer fulgte allerede situationen. Nogle rystede på hovedet, andre smilede svagt.
Det var tydeligt, at folk godt forstod, hvem der opførte sig forkert. Så fik jeg en idé. En simpel, men meget effektiv måde at give hende en lektie, hun helt sikkert aldrig ville glemme 😲 Fortsættelsen af historien kan findes i den første kommentar 👇
Jeg tog en flaske koldt vand op af posen, som jeg havde købt efter arbejde.
Jeg åbnede den og tog et par slurke.
Derefter løftede jeg hånden med flasken og lod som om bussen pludselig rystede i et sving.
Et par dråber koldt vand faldt “tilfældigt” direkte ned på hendes fod.
Kvinden sprang bogstaveligt talt op.
Hun åbnede øjnene brat og trak hurtigt foden tilbage, forskrækket.
— Hvad laver du?! — råbte hun indigneret.
Jeg kiggede roligt på hende.
— Undskyld, bussen rystede.
Hun var lige ved at svare, men i det øjeblik sagde en passager foran pludselig:
— Nå, i det mindste fik hun endelig fjernet foden fra andres plads.
Straks begyndte nogen bagved at grine.
Så endnu en person.
På få sekunder kiggede halvdelen af passagererne på kvinden med tydelig misbilligelse.
En ældre mand ved vinduet rystede på hovedet og tilføjede:
— Den unge mand bad dig tre gange pænt om at fjerne foden.
Kvinden så sig omkring og indså, at ingen støttede hende.
Hun tog hurtigt skoen på, vendte sig mod vinduet og sagde ikke et ord mere.
Resten af turen havde hun fødderne, hvor de skulle være.
Og jeg kunne endelig slappe af og kigge ud ad vinduet i fred.
Nogle gange forstår folk ikke enkle anmodninger.
Men det er nok, at de ender i centrum af hele bussens opmærksomhed, så kommer gode manerer pludselig tilbage af sig selv.
