Hver nat vågnede jeg med følelsen af, at katten kiggede intenst på min mand og mig, og det så skræmmende ud 😨
På et tidspunkt satte jeg et kamera op for at finde ud af, hvad der foregik i værelset om natten, mens vi sov. Det, jeg så på optagelsen, chokerede mig virkelig 😱😲
Vores kat sov altid i vores soveværelse, på sin seng ved væggen. Den var rolig, klog, forstyrrede os aldrig og gik næsten aldrig ud om natten. Derfor lagde jeg ikke straks mærke til, at dens adfærd havde ændret sig.
Om dagen opførte den sig som normalt: spiste, sov, kom hen for at blive kælet med. Men om natten virkede det som om, den slet ikke sov. Nogle gange vågnede jeg midt om natten med en meget mærkelig fornemmelse – som om nogen stirrede intenst på mig. Jeg åbnede øjnene og så katten. Den sad ved min pude, blinkede ikke og kiggede på os. Især i mørket så det skræmmende ud.
I starten prøvede jeg at ignorere det, men sådanne nætter blev flere og flere. På et tidspunkt følte jeg mig urolig og besluttede at tage katten til dyrlægen.
— Måske er den bare stresset eller keder sig — sagde dyrlægen efter undersøgelsen. — Den er sund. Bare hold øje med dens adfærd, måske er der noget, der bekymrer den.
Men hvordan holder man øje med katten om natten, hvis vi sover? Jeg havde ingen anden mulighed, så jeg satte et natkamera op i soveværelset, rettet direkte mod vores seng.
Om morgenen satte jeg mig ned for at se optagelsen – først frøs jeg, og så kunne jeg simpelthen ikke tro mine egne øjne. Årsagen til, at katten kiggede så intenst på os, var slet ikke, hvad jeg havde forventet.
Den kiggede ikke på mig, men på min mand, og grunden chokerede os 😱😲 Fortsættelse i første kommentar ⬇️⬇️
På videoen kunne man tydeligt se: så snart vi sov, kravlede katten op i sengen og satte sig ved siden af ham. Men den kiggede ikke på mig. Hele tiden var dens blik rettet udelukkende mod min mand. Den sad sådan næsten en time uden at bevæge sig.
Og så begyndte det mest interessante. Så snart min mand begyndte at snorke, strakte katten sig roligt mod hans ansigt, lagde poten direkte på hans mund og holdt den der, indtil snorken stoppede.
Derefter rejste den sig forsigtigt, gik tilbage til sin seng… og sov roligt videre.
Jeg var tæt på at falde om af grin. Det viste sig, at min stakkels kat kun blev generet af min mands snorken. Og i stedet for at finde sig i det, udviklede den sin egen “plan” for at opretholde ro og stilhed.
Nu ved vi: om natten er det ikke kameraet, der holder orden i vores soveværelse – det er katten.
