En ung arbejder skubbede en ældre kollega ned i en muddergrube og grinede af ham, men snart fortrød han det stærkt, da tre dyre importbiler stoppede ved byggepladsen 😱😲
Morgenen på byggepladsen for det nye boligkompleks var kold og fugtig. Om natten havde det regnet, og jorden var blevet til klistret mudder. Langs vejen lå en dyb grøft fyldt med mudret vand. Arbejderne gik dovent mellem betonblokke og armering.
Blandt dem var en ny arbejder — en ældre mand i en gammel jakke og gummistøvler. Han var kun kommet til byggepladsen for få dage siden. Næsten ingen talte med ham. Den ældre mand observerede arbejdet i stilhed, noterede lejlighedsvis noget i en lille notesbog og kiggede omhyggeligt på fundamentet.
På et tidspunkt gik han hen til den unge arbejder, der fastgjorde en metalstruktur ved grøften.
— Du gør alt forkert — sagde den ældre roligt.
Drengen forstod ikke med det samme, at han blev talt til.
— Hvad? — svarede han irriteret.
Den ældre mand pegede på fastgørelserne med hånden.
— Selv en lille rystelse her kan få denne del til at bryde under belastning. Og desuden… overholder du ikke sikkerhedsreglerne.
Den unge arbejder rettede sig pludseligt op. Et ondskabsfuldt smil dukkede op i hans ansigt.
— Hvem tror du, du er, at du kan lære mig noget? — råbte han, så de andre kunne høre det.
Nogle af arbejderne i nærheden stoppede deres arbejde og kiggede interesseret i deres retning.
— Jeg siger bare, hvordan det gøres korrekt — svarede den ældre roligt.
Drengen lo højt.
— Se på ham. Den gamle tror, han er hovedingeniøren.
Nogle af arbejderne fnøs. Andre begyndte også at grine.
Den unge mand trådte tættere på og kiggede hånligt på den ældre mands rystende hænder.
— Har du set dig selv i spejlet? Dine hænder ryster. Kan du overhovedet holde en skovl?
Arbejderne bag ryggen lo igen.
Den ældre sukkede dybt, men gik ikke væk.
— Du har ikke ret til at tale sådan til mig — sagde han stille.
Disse ord var som at hælde olie på ilden.
Den unge mands ansigt ændrede sig brat. Han trådte frem, greb fat i den ældre mand ved kraven på hans beskidte jakke og trak ham kraftigt mod sig.
— Og du vil lære mig noget?
Og inden nogen kunne sige noget, skubbede drengen ham pludseligt.
Den ældre mistede balancen og rullede ned i muddergruben. Hans støvler gled på den våde jord, og i løbet af et øjeblik lå han allerede i det kolde, mudrede vand.
Den ældre mand forsøgte at rejse sig. Hans ansigt var dækket af mudder, og i øjnene lyste overraskelse og smerte.
Den unge arbejder stod ovenover og lo højt.
— Så meget for sikkerhedsreglerne!
Nogle af arbejderne grinede også, selvom nogle få kiggede væk akavet.
Den ældre mand satte sig langsomt i mudderet og trak vejret tungt. Han kiggede op på drengen. Der var hverken vrede eller råb i hans blik.
Men den unge fortrød stærkt sin handling, da tre dyre sorte importbiler stoppede ved byggepladsen 😨😱 Fortsættelsen af historien kan findes i den første kommentar 👇👇
Netop på det tidspunkt lød bremselydene ved byggepladsen. Alle vendte sig om.
Tre dyre sorte importbiler ankom til byggepladsens porte én efter én. Bilernes standsede lige ved indgangen. Fra den første bil steg to mænd i stramme jakkesæt ud. De kiggede hurtigt rundt og gik direkte hen mod grøften.
Den unge arbejder rynkede panden.
— Hvad… — begyndte han.
Men han nåede ikke at afslutte sætningen.
En af mændene stoppede ved kanten af gruben og kiggede ned med forbløffelse.
— Chef… er De okay?
Arbejderne kiggede på hinanden.
Manden i jakkesættet bøjede sig ned og hjalp den ældre mand op af mudderet.
— Undskyld, at vi er forsinkede — sagde han stille.
Den ældre mand tørrede sit ansigt med ærmet, kiggede på de unge arbejdere og sagde roligt:
— Det er ikke noget. Jeg har netop set alt, hvad jeg ønskede at se.
Den unge medarbejders ansigt blev pludseligt blegt.
— Vent… — mumlede han.
Men det var allerede for sent. Manden i jakkesættet vendte sig mod arbejderne.
— Mød ham. Dette er ejer af virksomheden og hele dette boligkompleks.
Der faldt en tung stilhed over byggepladsen.
Ejeren kiggede langsomt på hver enkelt af dem.
— I de sidste måneder har jeg modtaget dusinvis af klager. Man sagde, at arbejderne er dovne, bryder sikkerhedsreglerne og laver farlige fejl. Derfor besluttede jeg at komme her som en almindelig arbejder.
Han vendte blikket mod den unge.
— Og det ser ud til, at jeg ikke kom forgæves.
Den unge blev endnu blegere.
Han vendte sig mod manden i jakkesættet.
— Forbered dokumenterne. Disse mennesker arbejder ikke her længere.
Efter få minutter morede ingen sig længere på byggepladsen.
