Efter den unge dronnings død beordrede herskeren, at 12 unge piger fra forskellige dele af sit imperium skulle bringes til paladset for at “tjene” ham. Men allerede efter den første nat alene med dem blev tjenerne, som om morgenen åbnede kejserens kamre, skrækslagne over det, de så indenfor 😱
Efter den unge dronnings død blev hele paladset kastet ud i sorg. I hvert fald så det sådan ud udefra. På gaderne sænkede folk hovedet, på pladserne slukkede festlysene, og i templerne brændte lys dag og nat. Men ingen sørgede så oprigtigt som imperiets almindelige borgere. De elskede deres dronning af hele deres hjerte.
Den unge hersker var god, retfærdig og forsøgte altid at hjælpe de fattige. Hun åbnede herberger for forældreløse, delte korn ud under hungersnød og lyttede ofte personligt til almindelige menneskers klager. Mange sagde, at det var takket være hende, at det store imperium endnu ikke var blevet et sted præget af frygt og fortvivlelse.
Men hendes mand var det stik modsatte.
Kejseren blev anset som en af sin tids mest grusomme herskere. Selv hans egne rådgivere frygtede ham. For den mindste fejl kunne han kaste nogen i fængsel, fratage en hel familie deres ejendom eller sende en uskyldig til henrettelse. Folk hadede ham, men ingen turde sige det højt.
Med tiden begyndte kejseren at lægge mærke til noget, der gjorde ham mere og mere rasende.
Hvor end dronningen kom, blev hun mødt med smil. Når kejseren kørte gennem gaderne, undgik folk hans blik. Men så snart dronningen viste sig, samlede store folkemængder sig omkring hende.
For hvert år voksede hans misundelse.
Og så skete der noget, som man i paladset helst ikke talte om.
En dag blev den unge dronning pludselig syg. Det skete alt for hurtigt. De bedste læger kunne ikke hjælpe hende, og få dage senere fik hele imperiet den chokerende besked om hendes død.
Mange hviskede, at sygdommen var kommet alt for pludseligt, og at kejseren måtte have været involveret. Men der fandtes ingen beviser.
Kun få uger efter begravelsen samlede kejseren sine tjenere og gav en ny ordre.
— Bring 12 af de smukkeste og yngste piger fra alle hjørner af mit imperium til paladset. Jeg vil vælge mig en ny hustru.
Ordren blev straks udført.
Soldater drog ud i forskellige provinser. Efter nogle uger begyndte vogne med piger at ankomme til paladset. Nogle var døtre af købmænd, andre kom fra adelige familier, og nogle fra små landsbyer.
Ingen turde nægte. Men alle vidste godt, hvad der foregik i paladset.
Pigerne havde allerede hørt rygter om herskerens grusomhed. Mange græd hele vejen. Nogle bad soldaterne om at lade dem vende hjem. Andre bad til guderne og håbede på et mirakel.
Da alle 12 piger var samlet i paladset, blev de ført gennem enorme porte, lange korridorer og overdådige sale pyntet med guld og ædelstene.
Men al luksusen kunne ikke skjule frygten. Hver eneste pige forstod, at hun var fanget.
Om aftenen holdt kejseren en stor fest. Musikere spillede, tjenere serverede dyre retter, og herskeren sad på sin høje trone og betragtede pigerne nøje.
Hans blik gjorde mange utilpasse. Da festen sluttede, blev pigerne ført til et stort kammer i paladset. Kort efter gik kejseren selv ind.
De tunge døre blev lukket. Vagter blev stillet udenfor. Derefter blev der helt stille.
Ingen vidste, hvad der foregik derinde. Natten virkede uendelig.
Senere indrømmede nogle tjenere, at de havde hørt dæmpede stemmer bag døren. Nogle sagde, det var skænderi, andre påstod, at de hørte gråd.
Men ingen turde undersøge det. Kejseren havde forbudt at forstyrre ham indtil morgenen.
Da de første solstråler ramte paladset, gik overhofmesteren sammen med tjenerne hen til kammeret.
Vagterne åbnede dørene. Det, de så derinde, fik alle til at stivne af rædsel 😱😳 Fortsættelsen af historien findes i den første kommentar 👇👇
Kejseren lå på gulvet. Han kunne aldrig skade nogen igen. Rummet var fuldstændig kaotisk: væltede borde, spredte tekstiler og knuste tallerkener overalt.
Og midt i rummet stod de 12 piger. Ingen af dem så længere bange ud. Tværtimod — for første gang var der ingen frygt i deres øjne.
Senere viste det sig, at pigerne i løbet af natten begyndte at tale sammen og indså, at hver af dem havde mistet nogen på grund af herskerens grusomhed. Én havde fået sin far henrettet, en anden havde fået sit hjem taget, og en tredje havde fået sin bror sendt til hårdt arbejde.
De var alle ofre for den samme mand.
Og så besluttede de, at de ikke længere ville lade ham ødelægge andres liv.
Den nat forenede de sig og gjorde det, som tusindvis af mennesker i hele imperiet ikke havde turdet i årevis.
Nyheden spredte sig gennem landet med utrolig hastighed.
Da folk hørte, hvad der var sket, følte mange glæde for første gang i mange år.
Og de 12 piger blev for altid husket som dem, der befriede imperiet fra en grusom hersker.
Dette er ikke en historisk begivenhed, men et produkt af vores fantasi, skabt som en kunstnerisk historie.
